søndag den 23. oktober 2011

"Det er det sociale der får mig til at blive på studiet..."

-det er en udtalelse jeg har hørt fra en del personer på IVA efterhånden, og nu tilhører jeg flokken der vil sprede budskabet.

For starten på dette semester var noget af en udfordring for mig med alt for mange bolde i luften på én gang. Min redning har uden tvivl været mine medstuderende!
Da jeg kom hjem fra Spanien i sommers, lovede jeg mig selv, at jeg ville skære ned for den mængde af tiltag jeg er involveret i på IVA og derved få mere tid til de egentlige studier og andre fritidsfornøjelser. Det har jeg arbejdet målrettet på siden studiestart, mit mål var at afvikle mine poster ved naturligt udløb og altså ikke trække mig midt i noget. Uheldigvis betyder studiestart ikke bare STUDIEstart, det betyder at alt hvad der har ligget stille henover sommeren skal op i omdrejninger samtidigt og alle opgaver er naturligvis lige vigtige :-) Resultat: En Sonia der mistede overblikket, blev stresset på et usundt niveau og som mest af alt havde lyst til at lade det hele sejle.
Nu, hvor jeg er kommet igennem studiestarten, har fået afviklet nogle store poster, og sidder midt i opgaveskrivningen, ser jeg tilbage på et par meget udfordrende måneder og det som bar mig igennem var, som sagt, mine medstuderende.

Én veninde hjalp mig med at få kortlagt alle mine mentale to-do-lister, så de var mere overskuelige.
Flere har lyttet til mine opgivende udbrud om at det hele var lidt uoverskueligt.
Én har lagt skulder til når det hele blev fuldstændigt håbløst.
Mange har hjulpet med opgaverne der skulle løses.
IVAnesere gør at jeg har lyst til at møde op og tage udfordringerne op dag efter dag.

Jeg har valgt alt det jeg har været engageret i og jeg fortryder intet af det, derfor skal det ikke lyde som en klagesang. Selvom der har været mange opgaver og endnu flere tanker og frustrationer om hvordan det hele nu ville komme til at forløbe, er det dét at være en del af fællesskabet og skabe rammerne for det sociale på IVA der driver mig. Det er skønt når folk spørger mig til råds om alt fra opgaver, til hvilken drink jeg kan anbefale når jeg står bag baren, til personlige dilemmaer. Og det er det der får mig til at sige: "det er det sociale der får mig til at blive på studiet!"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar