tirsdag den 25. oktober 2011

Hvad kan jeg blive...?

I går var der debat med IVAs aftagerpanel. Aftagerpanelets primære funktion er i samarbejde med Rektor at sikre at vores uddannelse og forskning er sigtet mod det offentlige såvel som det private arbejdsmarked. Arrangementet i går handlede primært om hvilke forventninger vores kommende arbejdsgivere har til os som fremtidige jobsøgere.

Der var ikke rigtig noget nyt under solen efter min mening. Det var meget buzz-ord og personlige kvalifikationer der var i fokus, da det er underforstået at det faglige er i orden. Dertil kunne det lidt virke, som om døgnet har mere end 24 timer...

Nogle af de ting som blev nævnt er følgende:


-nysgerrighed (kan evt. vises ved at tage fag/semestre/overbygning på andre uddannelser, for at vise interesse i andre fagområder)

-tag ansvar for egen læring (opsøg læring)

-projektstyring, ledelse (i det nuværende arbejdsmarked handler det om at kunne lede sig selv, og en del stillinger slås op som projektstillinger, da det er en måde at få passion og nye øjne på en problemstilling i virksomheden)

-cand.scient.bibl (i hvert fald BFs anbefaling frem for Bibliotekar DB)

-engagement

-entreprenør-kundskaber (det handler om at skabe noget nyt og sikre den positive forandring og udvikling)

-teknologiske færdigheder (alle kræver IT-kundskaber idag, opsøg selv "håndværks"-fag eller tag kurser i det ved siden af studiet. Der findes mange lær-det-selv-bøger og skulle efter sigende være nemt at gå til)

Derudover anbefalede alle panelmedlemmerne, at man har et studiejob og/eller på anden måde får noget relevant erfaring: tag et praktikophold, arbejd gratis, lav projekter for venner/familie. Alt som kan omsætte teorien til praksis. Dette viser engagement.

Sidst men ikke mindst: Find ud af hvad du er god til, drop mindreværdet og sats på det med fuld hammer. Lav det nye Google eller Facebook, for du kan!

søndag den 23. oktober 2011

"Det er det sociale der får mig til at blive på studiet..."

-det er en udtalelse jeg har hørt fra en del personer på IVA efterhånden, og nu tilhører jeg flokken der vil sprede budskabet.

For starten på dette semester var noget af en udfordring for mig med alt for mange bolde i luften på én gang. Min redning har uden tvivl været mine medstuderende!
Da jeg kom hjem fra Spanien i sommers, lovede jeg mig selv, at jeg ville skære ned for den mængde af tiltag jeg er involveret i på IVA og derved få mere tid til de egentlige studier og andre fritidsfornøjelser. Det har jeg arbejdet målrettet på siden studiestart, mit mål var at afvikle mine poster ved naturligt udløb og altså ikke trække mig midt i noget. Uheldigvis betyder studiestart ikke bare STUDIEstart, det betyder at alt hvad der har ligget stille henover sommeren skal op i omdrejninger samtidigt og alle opgaver er naturligvis lige vigtige :-) Resultat: En Sonia der mistede overblikket, blev stresset på et usundt niveau og som mest af alt havde lyst til at lade det hele sejle.
Nu, hvor jeg er kommet igennem studiestarten, har fået afviklet nogle store poster, og sidder midt i opgaveskrivningen, ser jeg tilbage på et par meget udfordrende måneder og det som bar mig igennem var, som sagt, mine medstuderende.

Én veninde hjalp mig med at få kortlagt alle mine mentale to-do-lister, så de var mere overskuelige.
Flere har lyttet til mine opgivende udbrud om at det hele var lidt uoverskueligt.
Én har lagt skulder til når det hele blev fuldstændigt håbløst.
Mange har hjulpet med opgaverne der skulle løses.
IVAnesere gør at jeg har lyst til at møde op og tage udfordringerne op dag efter dag.

Jeg har valgt alt det jeg har været engageret i og jeg fortryder intet af det, derfor skal det ikke lyde som en klagesang. Selvom der har været mange opgaver og endnu flere tanker og frustrationer om hvordan det hele nu ville komme til at forløbe, er det dét at være en del af fællesskabet og skabe rammerne for det sociale på IVA der driver mig. Det er skønt når folk spørger mig til råds om alt fra opgaver, til hvilken drink jeg kan anbefale når jeg står bag baren, til personlige dilemmaer. Og det er det der får mig til at sige: "det er det sociale der får mig til at blive på studiet!"