Min hjerne er gået på sommerferie. Jeg kan ikke bebrejde den; det er fantastisk solskinsvejr, semestret har været langt og forventningens glæde til min sommerferie i Spanien er ved at indfinde sig. Men, kære hjerne, det er først på torsdag du må holde fri!
Jeg har virkelig svært ved at få motiveret mig selv til at forberede mig til min mundtlige eksamen på torsdag. Det er et forsvar af projektopgaven omkring e-bøger der er på programmet. Vi kæmpede med at få opgaven skrevet, der var mange "forhindringer" der tenderede skriveblokeringer undervejs i forløbet og nu er jeg træt af den opgave, selvom emnet stadig interesserer mig meget (-så meget at jeg overvejer om det også skal være hovedemnet i min bacheloropgave om et års tid). Det er som om energien for dette semester og skoleår er opbrugt, og det er svært få mig selv til at klø på den sidste tid for at være velforberedt til eksamen.
Der er ingen grund til at hvile på laurbærene. Der er under 4 døgn tilbage til jeg får ferie, så det burde bare være at klemme balderne ordentlig sammen, bide i det sure æble og få læst lidt op på de emner der føles lidt mangelfulde. Min indre stemme prøver at retfærdiggøre ugideligheden med at semestrets gode karakter er i huset, så det er okay, hvis denne eksamen ikke når op på et så højt niveau. Karakterer er bare tal, og jeg går ind for at man gør sit bedste, og så får man et tal ud i den anden ende. Så er det muligt det ikke er drømme-karakteren der kommer til at pryde eksamensbeviset, men til gengæld har man gjort hvad man kunne, og så er karakteren fortjent. Har jeg ikke gjort mit bedste, vil jeg ærgre mig over en lavere karakter fordi jeg ville vide jeg kunne have gjort det bedre.
Men, det er også håbløst at presse sig selv til at læse, hvis ordene er glemt i det øjeblik bogen lukkes. Så er det i mine øjne bedre at acceptere at jeg er træt og trænger til ferie og jeg yder min bedste indsats under de omstændigheder. Nu vil jeg ud på altanen og læse et kapitel mere...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar