Ofte er jeg blevet betegnet som værende pligtopfyldende. Jeg kan godt lide at nå det hele og ikke halte bagud i tide og utide. Men men men... nogle gange kan det bare ikke lade sig gøre og så må der prioriteres.
Da jeg påbegyndte studiet i 2009, fik jeg læst meget. På første semester nåede jeg næsten det hele, på andet semester lidt mindre, men følte stadig jeg var godt med, mens på tredje semester begyndte det at knibe med at nå det. Nu her på fjerde er jeg tæt på at opgive at være up to date på noget tidspunkt. Og det synes jeg ikke er rart.
Jeg har den overbevisning, at hvis man prioriterer sin tid rigtigt, så kan man nå det man vil. Så det handler om prioritering. Jeg kunne prioritere endnu mere tid til læsning ved siden af undervisningen, men det ville betyde at jeg var nødt til at nedprioritere nogle af de andre ting jeg beskæftiger mig og det ville jeg være ked af.
I skrivende stund har jeg 7 timers undervisning pr uge, derudover ca. 12 timers job. Af studierelaterede gøremål, som ikke vedrører den egentlige undervisning, har jeg Festudvalget, en plads i FU (under DSR)samt en plads i studiemiljøindretningsgruppen. I grove træk optager disse forskellige ting fra kl. 8.30-16.00 mandag - torsdag og 9-15 fredag. Det er såmænd en ganske almindelig arbejdsuge for de fleste på arbejdsmarkedet. Derudover kommer motion, huslige gøremål, se venner og familie, surfe lidt på nettet og ... læsning! Hvis studiet alene skulle udgøre en fuldtidsstilling, så har jeg yderligere 30 timers læsning der skal fordeles på ugens 7 dage! Ikke urealistisk, men hvor i al verden blev det der "liv" så af?!
Nu har jeg overdrevet lidt... nogle onsdage har jeg ikke så meget at se til og kan finde en eftermiddags-tid til at fordybe mig i bøgerne. Og torsdag formiddag er afsat til gruppearbejde. Så lad mig være lidt large og sige der "kun" mangler 15-20 timers studie... hulk, det er stadig meget, når man kommer træt hjem efter en lang dag.
Og det er her prioriteringen kommer ind i billedet. Som studerende, og som menneske i det hele taget, må man gøre op med sig selv hvad det er der vigtigt for lige netop én selv. Hvordan skal fordelingen være for at netop du ikke drukner i mængden af "pligter" der står og banker for døren?
Jeg har mange overvejelser i dén retning, og jeg har ikke svaret - ikke engang for mit eget vedkommende. Men jeg prøver mig frem og er efterhånden nået frem til hvad der skal være plads til ved siden af studierne. Og så hjælper det at have holdningen om at det i sidste endne nok skal gå op i en større enhed... :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar