Et nyt semester - mit. 4. - står for døren og i dag er mine pensum-bøger ankommet. Personligt kan jeg godt lide semesterstart - for mig er der en forventningens glæde over at starte på en frisk forbundet med det. Selvom jeg er glad for mit studie, bliver et semester ret træls når man nærmer sig afslutningen og det er eksamenstid. Unødig stress og deadlines der presser sig på. Derfor er det skønt lige at trække vejret og starte på ny med nye fag og undervisere.
Det gode ved forårssemestret, som for nogen starter efter kun 3 dages pause siden sidste eksamen, er at det er præget af valgfag. Vi har et obligatorisk fag (for mit vedkommende Videnskabsteori), mens hovedfokus ligger på det et temakursus (for mit vedkommende Digitale Biblioteker). Det giver mulighed for at gå lidt mere i dybden med et område, som interesserer én lidt mere end de obligatoriske fag måske gør.
På dette semester skal jeg kun have undervisning tirsdag formiddag og fredag eftermiddag. Så er det nogen tænker: yay, meget fritid og god mulighed for at tilrettelægge sin uge. Jeg tænker: crap, alt for meget selvstudie der skal planlægges. Men det går nu nok. Har talt med nogle af mine medstuderende om at danne øvelsesgruppe og jeg forestiller mig at skrive vores projektopgave i gruppe ligeså - så er der nogen til at holde mig i ørerne :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar