Ligheden mellem et uddannelsesforløb og et marathonløb

Jeg er løber, og når jeg løber får jeg ideer.

Da jeg var ude at løbe i sidste uge som en del af min marathontræning, kom jeg til at fundere over den lighed der er mellem dét at studere på en videregående uddannelse og gennemføre et marathon. Nu er det tilfældigvis to ting der fylder meget i min tilværelse, men det kunne for så vidt være hvilke som helst projekter, der kan deles op i mindre dele der kan sammenlignes med at blive klar til et langdistance løb.

De fleste vil give mig ret i, at gennemførelse af et marathon kræver forberedelse, og ofte månedsvis af slagsen. Hver uge skal der kilometervis af skridt i godt tempo i benene og træningen skal planlægges, så man undgår skader. For i sidste ende at nå 42,195 km på en anstændig tid, er det oplagt at træne mod henholdsvis at gennemføre 5, 10, 21.1 km på fornuftig tid.

På et studie er specialet marathondistancen. Også her vil flertallet nok give mig ret i at det ikke uden videre er muligt at skrive et succesfuldt speciale. Den akademiske disciplin skal trænes og den faglige værktøjskasse skal være på plads inden der tages hul på slutspurten.

I løbets terminologi kan bachelorprojektet således ses som et halvmarathon - det er første halvdel af det akademiske forløb der skal gennemføres. På denne måde er de kortere distancer de enkelte semestre og de daglige løbeture svarer til delopgaver der bestås.

Så i min optik må man, for at gennemføre sin uddannelse og i sidste ende specialet, på acceptabel vis (og jeg taler ikke om et specifikt karakter-resultat), prioritere at gennemføre etaperne, så disse beherskes, så man er i form til slutløbet.

5 år er lang tid, og det kan være svært at holde gejsten oppe. Derfor kan hvert enkelt semester betragtes som sit eget marathonløb, hvor de kortere distancer atter udgøres af opgaver, undervisning og forberedelse. Vælger man prioritere løbeturen eller den akademiske disciplin i sin hverdag, bliver man i sidste ende klædt på til at beherske sit studie og få sit eksamensbevis.

Men husk endelig at undgå skader! Sørg for at prioritere restitution og andre træningsformer ;-)

Tilbageblik på 2011 og halvdelen af et studieforløb

Når mine 2 forestående eksamener er (forhåbentlig vel-)overståede, er jeg halvvejs gennem mit studie. Det sætter tanker i gang: hvor kommer jeg fra, hvor vil jeg gerne ende - og hvordan kan jeg i det daglige se mine mål blive til virkelighed?

En studiekammerat spurgte mig i et interview til hans opgave, om jeg kunne se nogen ændring i hvordan min tilgang til indsamling af faglig viden ifht. da vi startede på studiet i 2009. Ja, det kan jeg! Jeg husker min første opgave i Vidensmedier, hvor jeg valgte at spørge én af IVA Bibliotekets bibliotekarer til råds i stedet for at kaste mig ud i søgninger. Jeg havde slet ikke defineret hvad det var jeg ledte efter, hvad det egentlig var jeg ønskede at undersøge. 

I løbet er 2011 er jeg blevet bevidst om at det har ændret sig markant. I kraft af mit job på IVA Biblioteket, har jeg dannet mig et godt overblik over hele LIS-feltet (Library and Information Science), så jeg ved hvor henne i biblioteket (og UDK-opstillinger) jeg kan finde noget der kunne være relevant, samt hvad der er hot inden for feltet ved at studere tidsskriftsforsider og nye bøger. Bare kald mig nørdet, men jeg synes det er spændende. Og det har resulteret i en helt anden form for informationssøgning - jeg er ikke bange for at hive fat i et par bøger, for at finde ud af at de er ubrugelige. Jeg frygter ikke et par ikke helt gennemtænkte søgninger i Google, som måske ikke resulterer i noget brugbart. Før jeg startede på studiet var jeg ikke en person der kastede mig ud i trial-and-error søgninger; jeg ville hellere have det rette i hånden med det samme. Dette var jeg ikke bevidst om, men efterhånden som min søgeteknik har ændret sig, er jeg blevet klar over at det forholdt sig sådan. Nu er mine "fejl" en del af at definere den problemstilling jeg ønsker at arbejde med.

Mit overblik over vores faglige område har også udvidet sig gevaldigt. Jeg kan se den større sammenhæng i hvorfor vores uddannelse er skruet sammen som den er - hvorfor Informationsarkitektur og -søgning og vidensformer er essentielle fag og hvordan vores fag knytter sig til andre fagområder, f.eks. psykologi og pædagogik. Jeg føler mig klædt på til at tage diskussioner om hvorfor en bog skal stå i én opstilling frem for en anden, hvorfor man ikke skal stole på Google og meget andet. Det er en fed fornemmelse, for den har jeg ikke følt med noget andet før hen - det skulle da lige være hvordan man på bedste vis får puslespillet med udlejningsbiler til at gå op, når man er ved at være fuldt booket :)

I skrivende stund tæller jeg timerne til min 5-dages opgave i Videnstyring skal begynde. Jeg gider den ikke. Jeg gider heller ikke min mundtlige eksamen i Mediekultur senere i januar. Lige nu er jeg godt og grundigt studietræt - og jeg er kun halvvejs igennem studiet! Det positive er at jeg ved ugideligheden hænger nøje sammen med eksamen, så når de er overstået, er der en god sandsynlighed for at gejsten atter vender tilbage. Jeg er typen der faktisk læser for læringens skyld, ikke fordi jeg skal til en eksamen der skal bestås. Derfor ryger motivationen gevaldigt når jeg føler presset med en eksamen; når jeg synes det bliver for uoverskueligt, får jeg slet ikke gjort noget. Resultat: jeg kan ikke tage mig sammen til at lave noget fornuftigt, slår mig selv lidt oven i hovedet pga. det og er lettere nervøs over eksamensresultatet i sidste ende - til hvad nytte?

Dette semester har endnu engang fået mig til at indse hvordan jeg arbejder bedst. Jeg har det bedst, hvis jeg forbereder mig løbende igennem semestret, i stedet for at skubbe det foran mig. I dette semester har det været et bevidst valg, for der har været så meget andet, jeg har haft gang i og som skulle afsluttes. Men med resultatet i mente, vil jeg meget ihærdigt arbejde for at det ikke sker igen. 

År 2012 byder på et bachelorprojekt, der allerede er taget hul på. Emnet er fundet med en tilhørende case og basis-litteratur er også fundet. Vi har også haft første møde med vores kommende vejleder, og projektet er sådan set godkendt og good-to-go. Næste skridt bliver at lave en disposition, både over opgavens indhold og vores tid. Efter sommerferien begynder jeg på kandidatuddannelsen på IVA. Jeg har endnu ikke helt lagt mig fast på i hvilken retning jeg vil dreje min uddannelse, men det satser jeg på sker i løbet af de kommende måneder i samarbejde med IVAs karriererådgivning.