tirsdag den 6. november 2012

Stagnation

Jeg er blevet studietræt og føler mig kørt fast. Lidt tidligt i forhold til at jeg netop lige er startet på kandidaten, hvis jeg selv skal sige det.

Lysten til at læse pensum, til at skrive opgave, til at tage til undervisning er pist væk - det er som om kalenderen kun er fyldt med "skal-ting" som studiet og studiejobbet. Suk.

Når jeg først får åbnet bogen, får skrevet lidt på opgaven, kommer afsted til undervisning eller arbejde, så er det som regel egentlig ret rart og jeg genfinder lidt motivation. Andre dage ryger jeg bare i Facebook-fælden og hører ikke et ord af hvad underviseren fortæller. Noget der virker er at indstille mig på at "nu er jeg på", så får jeg taget noter, læst en tekst eller noget tredje - men der går længere og længere imellem at jeg kan få sat mig selv i det gear...

Lige nu presser 2. opgave sig på i mit fri modul. Det drejer sig om sølle 3 sider, men på engelsk og om noget ret så teknisk som information retrieval og hvad der sker med resultaterne når man tweaker forskellige parametre. Spændende, og svært - synes jeg; det er ikke bare lige en opgave jeg kan skrive på en eftermiddag. Så den bliver udskudt. Udskudt til fordel for... lidt tid på sofaen med Facebook eller TV eller nussen med en kat...
Min ambition for dette semester var, at jeg skulle skrive mine opgaver på IVA. Det bliver bare ikke rigtig til noget da jeg har sjældent hele eller halve dage tilovers, hvor jeg kan sætte mig ordentligt til rette på skolen. I stedet ender jeg med at sidde derhjemme, og, for det meste, lave alt muligt andet end at skrive opgave og forberede mig.

Semestrets undervisning er allerede ved at være til vejs ende. Det er gået stærkt. Jeg føler ikke er jeg er klar til allerede igen at gå i krig med de større opgaver. Jeg vil bare have ferie, eller i det mindste weekend. Og det er kun mandag... Håber det snart vender igen, for jeg er jo egentlig ret glad for det der studie... :)

onsdag den 10. oktober 2012

Bachelor og nu kandidat-studerende

Det er længe siden jeg sidst har skrevet et indlæg her. Det skyldes en aktiv beslutning jeg tog i foråret om at skære ting fra. Jeg havde alt for meget at se til, og selvom det ikke er særlig krævende at berette om min dagligdag som studerende på IVA, fyldte bloggen alligevel en del i underbevidstheden. Men, nu er det vist på tide at få den taget op igen!

Sidste semester, som var mit 6. semester på bacheloren, fulgte jeg BOBCATSSS, hvor vi skulle tage hul på konference-planlægningen i forbindelse med BOBCATSSS 2013, som afholdes i Ankara om få måneder. Det var meningen, jeg skulle have fulgt anden del af dette kursus på mit første semester på kandidat-uddannelsen, men af forskellige årsager valgte jeg det fra.

Efter undervisningen i det kursus sluttede, kunne jeg for alvor hellige mig arbejdet med bachelor-opgaven, som omhandlede systemanalyse af den skytteforening jeg er medlem af. Igennem interview og spørgeskemabesvarelser, analyserede vi foreningens vidensdeling og kom med anbefalinger til hvordan foreningens online platforme skulle fungere. Det var rigtig spændende at arbejde med, og fedt at få prøvet metoden af i virkelighedens verden!

Efter 3 måneders sommerferie, som især blev brugt på studiejob og rusarbejde, er jeg nu tilbage på skolebænken. Jeg valgte at tage min overbygning på IVA, så jeg (med mindre de når at lave det om) bliver cand.scient.bibl om et par år...

Jeg valgte "Vidensteori og domæneanalyse" som mit konstituerende modul. Et meget videnskabsteoretisk fag, som jeg havde svært ved at følge med i - så jeg valgte efter 2 uger at skifte over til "Informationsadfærd og Systemdesign i Organisationer", også kendt som ISO. Dét er meget mere mig; jeg vil netop gerne arbejde med dokumenthåndtering og vidensdeling efterfølgende.

I det frie modul har jeg valgt "Unlocking Cultural Heritage" - et fag, som handler om hvordan man får digital adgang til kulturarven. Der er en god del praksis i forløbet; den første øvelse gik ud på at vi skulle lave OCR (Optical Character Reading) og stavekontrol på en indscannet avisartikel fra før år 1900 og se hvad der kom ud af det... Efterfølgende skal vi skrive en opgave om netop denne øvelse, som handler om digitaliseringen. Undervisning, pensum og opgaver er alt sammen på engelsk og omkring halvdelen af kursets deltagere er udvekslingsstuderende.

Som sådan synes jeg ikke arbejdsbyrden er blevet større i forhold til på bachelor-delen. I hvert fald ikke pensum mæssigt. Men alligevel fylder det mere. Måske er det fordi at alt virker lige relevant nu, det er ikke ligeså nemt, eller oplagt for den sags skyld, at sortere i læsningen. Det virker heller ikke som en særlig god idé liiiige at skippe undervisningen - for der er godt nok meget info på 2 undervisningstimer. Selvom vi nærmer os efterårsferien har jeg endnu ikke skulle aflevere opgave, så det giver selvfølgelig lidt mindre pres (for en kort bemærkning). I det ene fag skal jeg aflevere 3 portfolio-opgaver og i det andet en større skriftlig opgave - så eksamensformerne er også overkommelige. Alligevel er der, som sagt, masser at se til :)

tirsdag den 14. februar 2012

Gensyn med BOBCATSSS

I slutningen af januar var det atter tid til BOBCATSSS. I år var det den 20. konference og blev holdt i Amsterdam. Vi var ca. 25 fra IVA afsted; det store danske fremmøde skyldtes, at IVA København i 2013 skal afholde konference i Ankara, Tyrkiet.

I år havde hollænderne og tyskerne (de to nationer, som var sammen om at afholde konferencen) valgt at fylde første dag med velkomstceremoni og 2 gæste forelæsninger. Den ene omhandlede "Like"-økonomien - dvs. den spekulation der er i at brugere trykker "like" til deres website, artikel el. lign og derved poster på Facebook. Den anden forelæsning omhandlede privatlivspoltik på nettet, sat en anelse på spidsen, men den gav et godt indblik i hvor galt det i værste fald kan gå.
Efter det officielle program var vi på kanalrundtur med efterfølgende middag i Det Vestindiske Hus. Et flot arrangement med lækker mad og fri bar. Desværre var der ikke siddepladser nok til alle, hvilket var en anelse besværligt med fyldt tallerken, vinglas samt kniv og gaffel.

Tirsdag og onsdag stod på sessions - der er som regel 4 oplæg ad gangen man kan vælge mellem. Det er primært studerende der holder disse oplæg men også professorer er at finde blandt oplægsholderne. I år havde arrangørerne tilstræbt at have 1 professor til hver session, som typisk består af 3 oplæg.
Sidste år fik jeg øjnene op for QR-koder på konferencen i Ungarn - i år synes jeg ikke jeg blev så meget klogere på noget specifikt, selvom jeg da var til nogle interessante oplæg.

Alt i alt var det en vellykket konference. Der vil altid være svipsere når det er første gang man laver så stort et event. Spørgsmålet er bare hvor store de svipsere er. Det bliver en udfordring at afholde en ligeså succesfuld konference i Ankara, men det er en udfordring jeg er glad for at være med til at tage op.

Jeg synes det var rart at have prøvet at være til BOBCATSSS før. Det gav lidt ro omkring hvad jeg kunne forvente mig af programmet og dagene i deres helhed. Det ændrer dog ikke på, at det er 3 lange dage med mange mennesker og indtryk. De 2 ekstra dage jeg var i Amsterdam var der ikke energi til alverden, men jeg fik da set deres flotte bibliotek og byen som helhed.


lørdag den 14. januar 2012

Ligheden mellem et uddannelsesforløb og et marathonløb

Jeg er løber, og når jeg løber får jeg ideer.

Da jeg var ude at løbe i sidste uge som en del af min marathontræning, kom jeg til at fundere over den lighed der er mellem dét at studere på en videregående uddannelse og gennemføre et marathon. Nu er det tilfældigvis to ting der fylder meget i min tilværelse, men det kunne for så vidt være hvilke som helst projekter, der kan deles op i mindre dele der kan sammenlignes med at blive klar til et langdistance løb.

De fleste vil give mig ret i, at gennemførelse af et marathon kræver forberedelse, og ofte månedsvis af slagsen. Hver uge skal der kilometervis af skridt i godt tempo i benene og træningen skal planlægges, så man undgår skader. For i sidste ende at nå 42,195 km på en anstændig tid, er det oplagt at træne mod henholdsvis at gennemføre 5, 10, 21.1 km på fornuftig tid.

På et studie er specialet marathondistancen. Også her vil flertallet nok give mig ret i at det ikke uden videre er muligt at skrive et succesfuldt speciale. Den akademiske disciplin skal trænes og den faglige værktøjskasse skal være på plads inden der tages hul på slutspurten.

I løbets terminologi kan bachelorprojektet således ses som et halvmarathon - det er første halvdel af det akademiske forløb der skal gennemføres. På denne måde er de kortere distancer de enkelte semestre og de daglige løbeture svarer til delopgaver der bestås.

Så i min optik må man, for at gennemføre sin uddannelse og i sidste ende specialet, på acceptabel vis (og jeg taler ikke om et specifikt karakter-resultat), prioritere at gennemføre etaperne, så disse beherskes, så man er i form til slutløbet.

5 år er lang tid, og det kan være svært at holde gejsten oppe. Derfor kan hvert enkelt semester betragtes som sit eget marathonløb, hvor de kortere distancer atter udgøres af opgaver, undervisning og forberedelse. Vælger man prioritere løbeturen eller den akademiske disciplin i sin hverdag, bliver man i sidste ende klædt på til at beherske sit studie og få sit eksamensbevis.

Men husk endelig at undgå skader! Sørg for at prioritere restitution og andre træningsformer ;-)

søndag den 1. januar 2012

Tilbageblik på 2011 og halvdelen af et studieforløb

Når mine 2 forestående eksamener er (forhåbentlig vel-)overståede, er jeg halvvejs gennem mit studie. Det sætter tanker i gang: hvor kommer jeg fra, hvor vil jeg gerne ende - og hvordan kan jeg i det daglige se mine mål blive til virkelighed?

En studiekammerat spurgte mig i et interview til hans opgave, om jeg kunne se nogen ændring i hvordan min tilgang til indsamling af faglig viden ifht. da vi startede på studiet i 2009. Ja, det kan jeg! Jeg husker min første opgave i Vidensmedier, hvor jeg valgte at spørge én af IVA Bibliotekets bibliotekarer til råds i stedet for at kaste mig ud i søgninger. Jeg havde slet ikke defineret hvad det var jeg ledte efter, hvad det egentlig var jeg ønskede at undersøge. 
I løbet er 2011 er jeg blevet bevidst om at det har ændret sig markant. I kraft af mit job på IVA Biblioteket, har jeg dannet mig et godt overblik over hele LIS-feltet (Library and Information Science), så jeg ved hvor henne i biblioteket (og UDK-opstillinger) jeg kan finde noget der kunne være relevant, samt hvad der er hot inden for feltet ved at studere tidsskriftsforsider og nye bøger. Bare kald mig nørdet, men jeg synes det er spændende. Og det har resulteret i en helt anden form for informationssøgning - jeg er ikke bange for at hive fat i et par bøger, for at finde ud af at de er ubrugelige. Jeg frygter ikke et par ikke helt gennemtænkte søgninger i Google, som måske ikke resulterer i noget brugbart. Før jeg startede på studiet var jeg ikke en person der kastede mig ud i trial-and-error søgninger; jeg ville hellere have det rette i hånden med det samme. Dette var jeg ikke bevidst om, men efterhånden som min søgeteknik har ændret sig, er jeg blevet klar over at det forholdt sig sådan. Nu er mine "fejl" en del af at definere den problemstilling jeg ønsker at arbejde med.

Mit overblik over vores faglige område har også udvidet sig gevaldigt. Jeg kan se den større sammenhæng i hvorfor vores uddannelse er skruet sammen som den er - hvorfor Informationsarkitektur og -søgning og vidensformer er essentielle fag og hvordan vores fag knytter sig til andre fagområder, f.eks. psykologi og pædagogik. Jeg føler mig klædt på til at tage diskussioner om hvorfor en bog skal stå i én opstilling frem for en anden, hvorfor man ikke skal stole på Google og meget andet. Det er en fed fornemmelse, for den har jeg ikke følt med noget andet før hen - det skulle da lige være hvordan man på bedste vis får puslespillet med udlejningsbiler til at gå op, når man er ved at være fuldt booket :)

I skrivende stund tæller jeg timerne til min 5-dages opgave i Videnstyring skal begynde. Jeg gider den ikke. Jeg gider heller ikke min mundtlige eksamen i Mediekultur senere i januar. Lige nu er jeg godt og grundigt studietræt - og jeg er kun halvvejs igennem studiet! Det positive er at jeg ved ugideligheden hænger nøje sammen med eksamen, så når de er overstået, er der en god sandsynlighed for at gejsten atter vender tilbage. Jeg er typen der faktisk læser for læringens skyld, ikke fordi jeg skal til en eksamen der skal bestås. Derfor ryger motivationen gevaldigt når jeg føler presset med en eksamen; når jeg synes det bliver for uoverskueligt, får jeg slet ikke gjort noget. Resultat: jeg kan ikke tage mig sammen til at lave noget fornuftigt, slår mig selv lidt oven i hovedet pga. det og er lettere nervøs over eksamensresultatet i sidste ende - til hvad nytte?

Dette semester har endnu engang fået mig til at indse hvordan jeg arbejder bedst. Jeg har det bedst, hvis jeg forbereder mig løbende igennem semestret, i stedet for at skubbe det foran mig. I dette semester har det været et bevidst valg, for der har været så meget andet, jeg har haft gang i og som skulle afsluttes. Men med resultatet i mente, vil jeg meget ihærdigt arbejde for at det ikke sker igen. 

År 2012 byder på et bachelorprojekt, der allerede er taget hul på. Emnet er fundet med en tilhørende case og basis-litteratur er også fundet. Vi har også haft første møde med vores kommende vejleder, og projektet er sådan set godkendt og good-to-go. Næste skridt bliver at lave en disposition, både over opgavens indhold og vores tid. Efter sommerferien begynder jeg på kandidatuddannelsen på IVA. Jeg har endnu ikke helt lagt mig fast på i hvilken retning jeg vil dreje min uddannelse, men det satser jeg på sker i løbet af de kommende måneder i samarbejde med IVAs karriererådgivning.

tirsdag den 6. december 2011

Medstuderende: venner eller konkurrenter?

Ofte får vi studerende det gode råd, at sørge for at have et relevant arbejde ved siden af studierne. Denne anbefaling kan jeg kun bakke op om. Det er nærmest den eneste måde man som studerende har mulighed for at omsætte sin teori til praksis. Men hvordan får man fingrene i sådan et studiejob?

Min anbefaling er at søge bredt. Det kan sagtens være, at du er meget afklaret omkring at du bestemt ikke skal være bibliotekar eller at du vil gøre alt for, på sigt, at gøre karriere hos et større mediebureau. Og selv om jeg synes vi skal gå efter det vi brænder for, så er det ikke altid muligheden er der. Derudover kan det ene job være springbræt til et andet, der ude i fremtiden kan åbne døren for drømmejobbet. Og måske er drømmejobbet ikke den drøm du har nu, men et helt andet når den tid kommer...

Studiejob er en god måde at prøve forskellige brancher af på. Nogle anbefaler at man stiler efter 2 længerevarende ansættelser i løbet af studietiden, gerne af forskellig art. Således har jeg nu prøvet biblioteksverden lidt af, nemlig på henholdsvis UCC Biblioteket og IVA Biblioteket. Nu skal jeg til at prøve nye udfordringer hos Maritimt Museums Byg, som er bygherre for det nye søfartsmuseum, som opføres i Helsingør.

Da jeg søgte ind på IVA, og da jeg søgte mine første studiejobs, var jeg overbevist om at jeg bestemt ikke skulle være bibliotekar! Det tror jeg stadig ikke jeg skal, men mine ansættelser har åbnet mine øjne for de mange forskelligartede arbejdsopgaver, der er tilknyttet branchen - og jeg synes faktisk, at de er spændende og udfordrende. Derfor kan jeg sagtens se mig selv arbejde på bibliotek ude i fremtiden, men lige nu er det blevet tid til at prøve en anden branche af og tilegne mig nye kompetencer...

Vi er et lille studie og de super spændende studiejobs hænger ikke på træerne. Det betyder, at der er lidt kamp om stillingsopslagene. Lad dig ikke slå ud af afslag... tror jeg fik afslag på de først 7-8 jobs jeg søgte. Og søg bredt - også dem der måske ikke 100% matcher dine ønsker. Og vær forberedt på at det er dine medstuderende du konkurrerer imod. Jeg tror det er sundt for os, at vi igennem denne vej oplever lidt konkurrence, og skal forbedre vores evne til at sætte ord på vores faglighed. 
Det er vigtigt at huske på, at fordi man får afslag hænger det ikke nødvendigvis sammen med at man ikke er god nok. Langt fra. Jeg forestiller mig, at i samtale-situationen kan det afgørende være at de andre ansøgere er længere i studiet (=mere teoretisk erfaring), eller har anden relevant erhvervserfaring med i bagagen (enten fra før studiet eller andre studiejobs), eller der kan være tale om rent kemi, hvor den kommende arbejdsgiver vælger sin nye medarbejder ud fra nogle personlige aspekter. 

Sandsynligheden for at du kender dine konkurrenter, både i studiejob og senere karrieresammenhæng, er stor. Det er her netværk kommer ind. Som min rusvejleder ynder at sige: Dit sociale netværk er dit faglige netværk. Og dermed vil denne ordlyd være mere passende: Medstuderende: venner OG konkurrenter.

mandag den 5. december 2011

Tid til nye udfordringer

På torsdag skal jeg starte på nyt studiejob. Jeg har fået ansættelse hos Maritim Museums Byg, som er bygherre for det nye søfartsmuseum som opføres i Helsingør.

Det lader til at det er nogle ret varierende arbejdsgaver, der kommer til at ligge foran mig. De to første opgaver bliver at få styr på deres hjemmeside, så den er opdateret med information der kan være relevant for borgere og andre interesserede. Den anden opgave er deres arkiv system, som skal bringes i orden. Det bliver en hel anden retning, end mine foregående studiejobs har budt på, og det er netop derfor jeg søgte denne stilling.
Da jeg sad til samtalen og blev indviet i deres arbejdsopgaver og -dag, fik jeg julelys i øjnene! Jeg fik en fornemmelse af, at dette er job-typen der er grunden til at jeg læser på IVA. Det er i en sådan stilling jeg kan se mig arbejde efter endt uddannelse, så at få lov til at få fingrene i denne job-type nu, halvvejs gennem studiet, er fantastisk!

Før jeg startede på IVA arbejdede jeg i et biludlejningsfirma, og mange af mine opgaver handlede om at få struktur på dagligdagen og arbejdsopgaver. Jeg følte jeg manglede nogle værktøjer til at håndtere denne opgave optimalt, så da jeg læste om det daværende Danmarks Biblioteksskoles uddannelse, ramte den plet. Samtidig faldt jeg over uddannelsen på et tidspunkt, hvor jeg gjorde mig overvejelser over hvad jeg gerne fremadrettet ville beskæftige mig med - jeg var lidt træt af gamle biler :) Nu lader det til at jeg får den samme type jobfunktion, som jeg havde i biludlejningen, blot i en anden sammenhæng og med mere teori i rygsækken, så jeg er bedre klædt på.

Desværre betyder nyt job jo, at man må fratræde det gamle. Jeg har været meget glad for min ansættelse på IVA Biblioteket, hvor jeg har været i 1,5 år. Det har givet indsigt i mange biblioteksfaglige problemstillinger og udfordringer plus jeg har fået en masse praktisk erfaring. Jobbet har gjort mig til en bedre informations- og materialesøger, jeg har fået en god indsigt i de mange aspekter vores faglighed dækker over og hvilke overvejelser der indgår når man skal klassificere og indkøbe materialer. Jeg har været med til at flytte Samlingen tur/retur til kælderen og fået en fornemmelse af hvor mange parter der skal involveres i sådanne projekttyper. Derudover har jeg leget med katalog- og MARCposter, udlånssystem, semesterhylde og lavet lidt skilte. Samtidig har jeg haft det godt sammen med mine 3 kollegaer, og selvom jeg ikke længere bliver at finde på biblioteket i rollen som studentermedhjælper, kigger jeg nok forbi i tide og utide, for at hilse på og se om min afløser gør det godt :)